onsdag den 27. november 2013

En pose blandede bolsjer


Lektier til fredag
Vi starter blødt ud med Coraline. I skal til fredag læse kap. 1. I må ikke læse videre. I skal også huske at medbringe ALLE jeres danskmapper - så sorterer vi i dem på fredag. I skal også huske jeres logbog/kladdehæfte.

Fredag vil Mathilde også vise os billeder fra hendes og sin families ferie.

Lydbog
Coraline findes også som lydbog, og Isabella, Siff, Magnus og Oliver skulle gerne have modtaget et link på deres mail. I skal klikke på linket for at få adgang til Coraline og downloade den. Skal I have Coraline over på jeres Ipads, så skal I downloade filerne på en computer først, og derefter lægge filerne over som i Itunes på jeres Ipads.

Har I spørgsmål eller problemer med det, så må I ringe til mig.

Pakkekalender 
På fredag skal I medbringe en gave hver til ca. 20 kroner. I hver gruppetime trækker vi lod om en gave dvs. mandag trækker vi gaver for lørdag, søndag og mandag. Fredag trækker vi gaver for torsdag og fredag.

Drillenisser
Fra på mandag starter vi med at være drillenisser for hinanden. Husk på hvem I er drillenisser for, og husk på de regler som vi har aftalt vi må og ikke må.

Julehygge
Datoen er ændret til onsdag d. 4. december. Håber ikke at det forhindrer for mange af jer i at deltage.

Penge fra salg af lodsedler
For at jeg også selv kan holde styr på det, så skal I vente med at komme med pengene til julehygge onsdag d. 4 december. Har I ikke mulighed for at deltage i arrangementet, så tag dem med i skole samme onsdag.

Det var alt :)

Vh Stefan (så kom julen alligevel til at fylde! :) )


Ingen kommentarer:

Send en kommentar