søndag den 19. januar 2014

LETEX

Kære elever i Grøn

I morgen, og i de næste to uger, forvandles skolen til et helt særligt minisamfund med nyopstartede virksomheder, kaos, forvirring og sjov. I skal møde kl. 9.00-13.00 hver dag på jeres arbejdsplads, med mindre andet aftales med jeres værkfører og direktører. Er man ikke i arbejde møder man i arbejdsformidlingen kl 9.00.

Husk; ingen madpakker, gerne en drikkedunk og en pung til at samle jeres løn i.

Jeg glæder mig til at se jer alle i fuld sving!

De bedste hilsner
- Stefan

torsdag den 16. januar 2014

Husk jeres nytårstaler i morgen

I skal derfor huske at tage de ipads/iPhones med, som I har optaget jeres videoer og lyd på. Hvis det skal afspilles på video, er det vigtigt, at videoen er på enten IPad eller IPhone. Alternativt skal I komme med jeres video på en USB-pind som en video-fil.

Jeg laver en plan for talerne i morgen. Jeg håber at vi kan nå at arbejde med at give respons også.

Gud bevare Grøn!

- Stefan

søndag den 12. januar 2014

Plan for den kommende uge...

...finder I inde på siden "dansk".

Nu er der håndbold. Kom så Danmark! Vi holder alle med jer, om vi kender reglerne eller ej: http://www.youtube.com/watch?v=BAIeFc_ZAPs

Vh Stefan

torsdag den 9. januar 2014

Homework tuesday 13. Th

Find and write Down 10 adjectives. Make 5 sentences where you use 5 of the adjectives.

tirsdag den 7. januar 2014

Homework wednesday

www.grammatip.com

Make "to be" in present and past tense

Lav opgaverne om to be i nutid og datid

🎉🎉❤️👍👍👌🗼


søndag den 5. januar 2014

Så er vi klar igen!

Kære Grøn

Vi er nu klar igen efter en dejlig lang ferie. De næste to uger (2 og 3) er "normale" uger, hvorefter Letex tager over i uge 4 og 5. Derfor skal vi i gang med de vigtige forberedelse til LETEX - nemlig jobsøgning! LETEX avisen udkommer på mandag, og der er mange spændende jobs at søge. Vi vil bruge tirsdag og onsdag til at få lavet fine og personlige ansøgninger, så HUSK derfor computer eller iPad i alle gruppetimerne (også historietimen tirsdag) i de næste to uger.

Derudover står de kommende to uger i nytårstalens tegn. Vi skal arbejde med Dronningens nytårstale (som I måske har set), og se og høre andre alternative nytårstaler. Til at toppe dette skal I også selv skrive jeres egen nytårstale for 2013-2014 og optage talen på film, som var I centrum for hele Danmarks befolkning. Alt dette hører I meget mere om i morgen.

Jeg glæder mig til at se jer alle igen!

De bedste hilsner
- Stefan

P.S. Lidt om Letex
Ansøgningsfristen er på torsdag altså den 9. januar, og der vil blive afholdt jobsamtaler tirsdag og onsdag i uge 3. I uge 4 & 5 bliver skolen så omdannet til koncernen LETEX, som består af en række små virksomheder inden for produktions- og servicefagene. Der er desuden også en bank der  fremstiller penge og udbetaler løn, og en arbejdsformidling der hjælper de arbejdsløse med at finde et nyt passende job;-) Alle skal møde kl. 9 på arbejdet, og har fri igen kl 12.45 i de to uger. Lørdag den 31. januar afslutter vi forløbet med Lilleskolernes dag fra 10 - 14. Her udstilles og sælges alle produkterne.


Matematik hilsen

Kære grøn og forældre

Det har været et super år i grøn. Grøn arbejder helt fantastisk godt i matematik og jeg nyder virkelig mine timer i grøn gruppe. Jeg er stolt af hvor dygtige de er blevet til at arbejde hårdt og koncentreret, hvilket sætter deres tydelige spor i deres matematiske kompetencer. Eleverne har hver især evalueret deres evner indenfor de forskellige arbejdsområder vi har haft det sidste halvandet pr på deres målcirkel i deres matematik portfolio. Tag gerne en god snak med jeres barn om hvordan deres ser ud. Målet er at vi den sidste tid kan følge op på nogle af de områder. 

Grøn har i november fået et kompendium med en masse færdighedsopgaver til 6. Klasse. Grøn skal lave 2 x 15 min i disse om ugen. Jeg skal understrege at man kun skal lave det man kan. Jeg vil gerne lære grøn at blive mere trygge ved test. Vi vil efter jul lave test med hjælp og senere uden. 

Sidste time inden jul lavede vi en samarbejdsøvelse - det faldende æg. 

Tak for et godt år. 
Jeanette








fredag den 3. januar 2014

Glædelig jul og flot nyt hår!

Kære Grøn

IH! hvor jeg bare glæder mig til at se jer efter ferien.
JEg kan se i fredagsbrevet, at I ikke har fået den hilsen fra Morten - Praktikanten - I kan godt huske jeg snakkede om, at Morten kommer og er med os fra uge 2-8, ikke? Men altså, her er hilsnen fra ham.
Jeg vil gerne have, at I har jeres IPads med på tirsdag - vi skal bruge dem til det nye emne! :)

Glæder mig!

Hugs, Christina


Fra Morten:

Hej! 
Jeg hedder Morten og er 49 år. Jeg skal i praktik på skolen i uge 2 – 8. Jeg har en uddannelse fra Århus Universitet bag mig, og er i gang med en net-baseret efteruddannelse, der skal kvalificere mig til undervisning i grundskolen. Jeg har arbejdet en række år som fast vikar i folkeskolen, og har været så glad for arbejdet, at jeg gerne vil fortsætte som lærer. Derfor er jeg i gang med at tage de fornødne prøver og fag, der skal bane vejen for en fast stilling. Jeg har hovedfag i engelsk og tager i øjeblikket linjefag i tysk, som jeg har med mig i bagagen fra Sønderjylland, plus nogle år i Berlin. Jeg er spændt på, og rigtig glad for, at få muligheden for at undervise på Friskolen og møde de mennesker og den dagligdag der udspiller sig her. Jeg er endda så heldig, at være på skolen når LETEX løber af staben. Som lærerstuderende er det virkelig en bonus at få lov til at deltage i et så omfattende projekt. Nu vil eg ikke optage mere af pladsen i fredagsbrevet andet end til at sige: 
Glædelig jul til jer alle - det bliver spændende at møde jer i det nye år!